Skarp

Hjælp og support

Brug for hjælp?

Skriv til support@skarp.theill.com med spørgsmål, fejl eller idéer.

Skriv gerne din iPhone-model, iOS-version og kort, hvad der skete.

Bliver mine billeder sendt nogen steder hen?

Nej. Skarp har ingen server og sender ingenting. Appen virker også i flytilstand.

Hvordan scanner jeg et papirbillede?

Tryk på »Scan et papirbillede«, læg billedet på et mørkt bord, og tag 2–3 billeder fra lidt forskellige vinkler. Finder Skarp ikke kanten, kan du selv trække hjørnerne på plads. Fotografér gerne bagsiden bagefter – så læser Skarp, hvad der står.

Hvorfor vil Skarp bruge kameraet?

Kun til at fotografere papirbilleder, når du selv trykker på knappen. Billederne bliver på din iPhone og bliver ikke gemt af Skarp.

Bliver originalen ændret?

Nej. Det skarpe billede bliver gemt som et nyt billede i Fotos, ved siden af originalen.

Hvilke billeder virker det bedst på?

Små, slørede og kornede billeder: gamle familiebilleder, scanninger og billeder, der er blevet komprimeret i beskeder og på sociale medier.

Hvor stort kan billedet blive?

Op til 4 gange større, så længe resultatet højst er 24 megapixel. Store billeder kan gøres skarpere i samme størrelse (1×).

Hvorfor vil Skarp have adgang til Fotos?

Kun for at kunne gemme det skarpe billede. Skarp kan ikke se dit bibliotek – du vælger selv det billede, der skal gøres skarpt.

Hvad koster den?

Ingenting. Vil du gerne give lidt tilbage, kan du blive supporter inde i appen og få prale-ikonerne.

Hvordan får jeg mine prale-ikoner tilbage på en ny telefon?

Gå til Indstillinger → Supporter → Gendan køb.